Drømmen om Aarhus Vineyard d. 22 oktober

26. oktober 2016

Vi havde en fantastisk første visionsaften i Aarhus Vineyard, og det var skønt at mødes med så mange dejlige mennesker, som var mødt op for at drømme sammen med os!

Anne og Simon fortalte deres egen historie med Gud og med Vineyard, og om hvordan Gud i februar 2016 inden for den samme uge kaldte dem individuelt, til at tage til Aarhus for at plante en Vineyard kirke. De fortalte hvilken kirke de drømmer om Aarhus Vineyard må være, nemlig:

  • En inkluderende kirke, hvor alle føler sig velkomne uanset hvem de er
  • En kirke som er dybt engageret i Aarhus by og de mennesker vi er i blandt
  • En kirke som elsker Jesus, og som mødes for at udfordre og støtte hinanden i at leve et liv som er inspireret af Ham

Vi var omkring 40 voksne + børn, og nogle endda var kommet for at byde os velkommen på vegne af de andre kirker i Aarhus – virkelig dejligt! Vi føler os SÅ velkomne, og kan slet ikke vente med at komme rigtigt i gang! Aarhus er en virkelig fed by, og vi er meget spændte på at udforske mere af, hvordan Guds drøm for Aarhus og for Aarhus Vineyard ser ud!

droemmmen-om-aav20161026_120952img_20161026_121506  20161026_121333

Go top