Gudstjenester

Hver søndag kl. 10:30 & kl. 19:00 – undtagen den 1. søndag i måneden

Velkommen til gudstjeneste

Vi har Gudstjenester hver søndag både kl. 10:30 & kl. 19:00
på Paludan-Müllers Vej 24, 1. sal
– dog med undtagelse af den første søndag i måneden,
hvor vi IKKE har Gudstjenester

Vi har en afslappet måde at være sammen på, hvor du kan komme helt som du er – uanset hvor du er ift. tro og kirke, og uanset hvordan dit liv ellers ser ud.

Du er velkommen her!

TID OG STED

Gudstjeneste alle søndage kl 10:30 & kl. 19:00, undtaget den 1. søndag i måneden.

I Vanggårdscenteret
Paludan-Müllers Vej 24, 1. sal
8200 Aarhus N

Der er gratis parkering ved døren i 3 timer (husk p-skive). Kommer man med barnevogn eller i kørestol, kan man med fordel komme ind fra bagindgangen fra Jens Baggesens Vej 86, hvor man kommer direkte ind på første sal (og dermed undgår trapperne).

HAR DU BØRN?

I Aarhus Vineyard elsker vi børn og vi betragter børnene som en (mindst) lige så stor del af kirken, som alle andre! Derfor er der børnekirke til alle formiddagsgudstjenester, opdelt i 3 aldersgrupper; MINI for de 2-4 årige i følge med en voksen, MIDI for de 4-8 årige og MAXI for de 9-13 årige.

Vi begynder altid vores formiddagsgudstjenesten med en familielovsang (med fagter) og fortsætter med lovsang, hvor alle børn er med. MIDI- og MAXI-kirke begynder umiddelbart efter lovsang og MINI-kirke begynder efter pausen.

Der er desuden ammerum og puslepladser på to af vores toiletter.

Du kan læse mere om børnekirken herunder.

OVERSÆTTELSE / TRANSLATION

Til alle aftengudstjenester er der tolkning til engelsk via headsets (ikke til formiddagsgudstjenesterne)

There is only translation into English via headsets during the evening worship service.

Lyt med

Missede du talen i søndags, så kan du høre den her.

Hvad kan du forvente?

FORMIDDAGSGUDSTJENESTEN begynder allerede kl. 10:15 med croissanter og kaffe i cafeen. Selve gudstjenesten begynder kl. 10:30 med lovsang for hele familien, hvor der ofte er fagter til en af sangene. Der er et band som leder sangene og der er tekster på alle sange på projekter.
Efter lovsangen går de fleste børn ud til deres særskilte program og så er der nogle invitationer og information om, hvad der sker den kommende tid i kirken, hvorefter vi har en kort kaffepause. Derefter er vi sammen om en tale fra én af kirkens præster med undervisning fra Bibelen, hvor vi tager udgangspunkt i hvad det vil sige at være en efterfølger af Jesus i vores tid. Vi holder altid vores taler i et inkluderende sprog, hvor alle kan være med – uanset om du er vant til at gå i kirke, eller er med for første gang.

Ved AFTENGUDSTJENESTEN er der hverken croissanter inden gudstjenesten eller program for børnene – men til gengæld er der oversættelse til engelsk via headset og så åbner vi baren umiddelbart efter selve gudstjensten, så vi har tiden dér til at hænge ud og bruge tid sammen. Derudover er det umiddelbart det samme program og indhold som til formiddagsgudstjenesten.

Vi glæder os meget til at hilse på dig – kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål!

Hilsen
Anne & Simon + præsteteamet

Go top