Længes du efter et forpligtende fællesskab, hvor du er velkommen lige som du er? Så er du kommet til det rette sted.
I vores netværksgrupper mødes vi hver eller hver anden uge hjemme hos en fra gruppen til en aften med hygge, lovsang, kaffe, bøn og gode snakke om livet og troen. Vi deler vores liv med hinanden og støtter, opmuntrer og udfordrer hinanden, og vi finder sammen på hvordan vi kan velsigne vores by som gruppe.
Du er velkommen uanset om du aldrig har troet på noget før, om du er kommet i kirke hele dit liv, eller om du ellers havde tænkt, at det skulle du aldrig igen. Vores håb og drøm er netop, at vi kan være i proces sammen.
Herunder kan du se vores grupper, og helt uforpligtende vælge at tage på besøg i én af grupperne. Tilmeld dig nederst på siden og vi kontakter dig med adresse og tidspunkt på næste gang gruppen mødes.