Det sker

Tjek det ud

Herunder kan du se nogen af de kommende events i Aarhus Vineyard. Du er meget velkommen til at være med, uanset om du betragter dig selv som en del af Vineyard eller ej.

Aarhus Vineyard går på to ben: gudstjenester og netværksgrupper. Vi vil derfor invitere dig til både at dukke op om søndagen og finde en netværksgruppe, hvis du gerne vil være en del af kirken. Læs mere om begge dele nedenfor.

Vil du gerne følge med hvad der sker, kan du like vores facebook side, eller joine vores interne facebook-gruppe; Aarhus Vineyard Neighborhood, hvor mange af de mere uformelle ting i kirkens liv finder vej.

Gudstjenester hver søndag kl. 10:30

undtagen 1. søndag i måneden

Der er croissanter og lækker baristakaffe til små penge fra kl. 10. Alle begynder samlet kl. 10:30 med lovsang og senere er der børnekirke for børn i forskellige aldersgrupper under talen.

24-7 Bøn for byen

hver tirsdag i bederummet kl. 16:30 – alle er velkommen

Åben café

Hver onsdag kl. 10-14 i kirkens café

Kom forbi med dit arbejde, dine job-ansøgninger eller studiegruppe og hyg med os andre, som arbejder eller holder pause.

MAXI-tur

Fredag den 4. december

Aarhus street food, biografen, snacks og hygge! Går du i 6.-10. klasse er du inviteret på tur med MAXI.

Velkomstmiddag

29. oktober kl. 18 hjemme hos Anne & Simon

Er du ny i kirken, tjekker os ud, eller har været med et stykke tid, men endnu ikke været på velkomstmiddag – så kom med!

Tilmeld dig nedenfor eller på kontaktkort i kirken – så kontakter vi dig med info om sted mv.

RUSH-tur

søndag den 1. november kl. 13-16

Igen i år inviterer Aarhus Vineyard B&U på en tur i trampolin-landet RUSH for alle børn + teenagere! Forældre med mindre børn kan hoppe med ind og de andre kan hygge med hinanden og de børn som har brug for en pause fra hopperiet.

Tilmelding senest 30. oktober i formularen, hvor du også kan læse mere👇 Det er gratis for medlemmer af Aarhus Vineyard B&U:

Alle børn får
– 120 minutters hop i det kæmpe trampolin-land
– Rush-strømper (men medbring gerne, hvis du allerede har nogen!)
– En halv doughnut + slushice og saft under vejs
– 1 stykker pizza efter hopperiet

Halvårsfest + årsmøde

søndag den 8. november 10:30-14:00

Gudstjensten den 8. november forvandles til en halvårsfest, hvor vi skal fejre det Gud gør, lovsynge sammen, byde velkommen til nye, og drømme om den kommende sæson.

Efter gudstjenesten spiser vi sammen fra den store sammenskudsbuffet, så tag en ret med til bordet! Efterfølgende er der årsmøde og dessert!

Vineyard Danmark Teenlejr

20.-22. november

Vineyard Danmark & LFKU inviterer igen på weekendlejr med alle de andre teenagere! Tilmeldingen er åben!

Juleværksted

Søndag den 29. november

1. søndag i advent inviterer vi til juleværksted umiddelbart efter gudstjenesten! Kom med til en hyggelig eftermiddag, hvor du kan lave kreativt julepynt, pynte kirken op til jul og spise risengrød og andre lækkerier – alt i mens vi hygger på tværs af generationer og familier <3

Aarhus Vineyard 10 års jubilæum

Lørdag den 3. april 2027

Sæt kryds i kalenderen allerede nu! Vi kommer til at fejre hvad Gud har gjort de sidste 10 år i og gennem Aarhus Vineyard. Indtil videre er der planer om hoppeborg, grill, fest og dansegulv….

Go top